Anne Signe Kremmer
I Mellemskoleklasse 1933/343 - Mellemskoleeksamen 19374 og Realeksamen 19385


1956 feb.; 75 år Hr. Kremmer
En anset og kendt landmand, gårdejer Peter Kremmer "Sassemosegaarden", Jyderup, fylder fredag den 2. marts 1956, 75 år.
Såvel Kremmer som hans hustru er født på Samsø, og sine første ungdomsår tilbragte han på sin fødeø, hvor faderen havde en gård. Derefter kom han til Sjælland og var i nogle år bestyrer ved landbruget på Ubberup Højskole, indtil han for 40 år siden købte "Sassemosegården".
Året efter blev han gift med sin hustru, der troligt har stået ved hans side, både hvad flid og gæstfrihed angår.
Peter Kremmer blev en foregangsmand for Jyderup egnen, ikke mindst inden for Belgieravlen. Mange af has værdifulde dyr har hjembragt talrige præmier fra dyrskuerne. Det gjaldt også for hans køer, Kremmer sværgede til R.D.M., og også inden for denne avl har han erhvervet mange præmier. En af de mange andre ting, han interesserede sig for, var frugtavl. En frodig og velholdt have er ham en kilde til glæde, og han lader gavmildt andre nyde godt af havens skønhed, idet han hvert år stiller den til rådighed for Venstres havemøder.
Peter Kremmer har altid gerne gået i brechen for en god sag, og hans redebonne hjælpsomhed er velkendt. En række tillidshverv blev de mere synlige beviser på hans medmenneskers agtelse. I en årrække var han medlem af Jyderup Sogneråd og af Skolekommissionen, i bestyrelsen for mejeriet og for Jyderup Sogns Venstreforening. I mange år har han været - og er stadig - formand for Hesteassurancen.
De 75 år har ikke svækket Peter Kremmers livsmod og interesse, og han forestår stadig gårdens drift på dygtig måde. Den høje fødselsdag fejres ved en fest for slægt og venner, blandt andre kommer ægteparrets to døtre hjem. Den ene er på kontor i København, den anden er læge ved Bispebjerg hospital.
Mange vil givet benytte lejligheden til at afbetale en taknemmelighedsgæld til den afholdte fødselar1

1957 sep.; 75 år - Fru Kremmer
En respekteret og gæstfri dame, Fru Margrethe Kremmer, Sassemosegården, Jyderup, fylder mandag den 23. september 1957, 75 år
Margrethe Kremmer er ligesom sin mand, gårdejer Peter Kremmer ægte samsinger, og det fornægter sig ikke på tungemålet, selv om hr. og fru Kremmer nu i over 40 år har haft deres hjem på Sassemosegården.
Fru Kremmer energi og store fild er velkendt, og hun har gennem årene være en enestående god støtte for sin mand. De piger, der har tjent hos fru kremmer, er blevet ved med at besøge hende gennem årene, også når de har fået deres eget hjem, og har erkendt, at hvad de lærte hos fru Kremmer om dygtig og økonomisk husførelse, er kommet dem til gavn for hele livet. At de stadig bevarer venskabet vidner om fru Kremmers gode menneskelige egenskaber. Også som mor har fru kremmer forstået at give de bedste sider i sit væsen videre, og ægteparret har den glæde, at begge deres døtre er i gode stillinger.
Den ene datter er læge ved militærhospitalet, og den anden er ansat på statistisk departement.
Gæstfriheden på Sassemosegården er værdsat af husets mange venner og også i videre udstrækning, bl.a. ved, at man hvert år stiller gårdens store smukke have til rådighed for Venstres havemøder.
Samsø har stadig fru Kremmers største kærlighed, selv om hun er faldet godt til på Jyderup egnen, og på 75 års dagen vil der sikker også fra hendes gamle hjemegn indløbe hilsener2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 24. feb. 1956, side 3; 75 år
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 19. sep. 1957, side 3; 75 år - Fru Kremmer
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 8. maj 1934, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Jyderup Realskoles årsberetning 3. maj 1938, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 5: Jyderup Realskoles årsberetning 9. maj 1939, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Noter:
Jyderup Kirkebog 1928-37 opslag 171 nr. 8 konfirmeret 4. oktober 1936

Sidst rettet 15. januar 2015
©Jyderup Realskole